Årsberetning 2019

Årsberetningen for Thyregod Invest ApS 2019, er en kort opsummering af årets investerings aktiviteter i selskabet. De selskaber, hvor der ikke er ændringer i ejerandele eller begivenheder ud over normal drift, medtages ikke i denne rapport.

estron

Årets første investering blev foretaget primo januar, via Executive Capital og ledelsen hos estron købte 51 % af estron a/s. Thyregod Invests direkte og indirekte minoritets ejerandel i estron er 16,75 %. estron er underleverandør til høreapparat og audio industrien med fabrikker i Kina og Vietnam.

Phigus Office Hotel

Kontorhotellet beliggende på Michael Drewsens Vej 13 i en total istandsat industribygning i Højbjerg. Der er 80 arbejdspladser fordelt på de 1.320 m2, hvor man kan leje eget kontor eller et skrivebord i kontorfællesskab sammen med andre iværksættere.

Podspeakers

Slut marts måned blev der investeret i Podspeakers med en ejerandel på 30 %. Podspeakers blev købt ud af EET a/s som en aktiv handel, da produktet ikke havde fået den attention som det fortjener. Grundet udefra kommende omstændigheder i Thyregod Invest blev ejerandelen i Podspeakers frasolgt igen allerede i september efter 5 måneders ejerskab. Vi har dags dato ingen aktiviteter i selskabet.

Nordic Hiit

I samarbejde med anden professionel investor, har vi købt 33,33 % af selskabet i form af kapitalindskud i april måned. Thyregod Invest´s ejerandel i projektet er 16,67 %. Selskabet udbyder online træning i form af træningsformen hiit, løbetræning og Yoga, der kan foretages hjemmefra.

Åhusene Parkering

Ultimo april bød på investering i parkeringsanlægget og skraldesuget under Åhusene, der er beliggende ved Søren Frichs vej i Aarhus. De 125 pladser understøtter de 2 bygninger, der er ejet af Phigus Ejendomme og hvor det er vigtigt at infrastrukturen fungerer.

Executive Capital 1 a/s

Fonden, der er medinvestor i Scada International, Paradis Is og Franck miljø og geoteknik, har købt egne aktier og derved er vores ejerandel kommet over 10 % i dette selskab.

Ejendomsselskabet SNV 6S ApS

Selskabet har købt et 5.300 m2 lager og kontorejendom, som er beliggende i Højbjerg. Ejendommen er blevet totalistandsat og bliver en del af Novicell Campus i Aarhus syd. Selskabet er ejet med 40 %.

Evonax a/s

I november blev 75% af selskabets aktier frasolgt til 5 nye aktive partnere fordelt på 3 selskaber. Selskabet Evonax  tilbyder veksling i mellem forskellige crypto valutaer.

Proshop ApS

Ejerandelen blev øget fra 33,33 % til 40 % i december måned. Selskabet har fortsat høj vækst i de 7 lande, hvor det har aktiviteter. Proshop ligger nu #441 på Børsens top 1.000 over se største selskaber i Danmark.

Aros Leasing ApS

Årets sidste investering blev foretaget medio december. Selskabet er blevet fulgt igennem en årrække, og der er købt 38 % af en tidligere og nu udtrådt partner.

Der blev ikke foretaget yderlige investeringer i boligejendomme i 2019, da forrentningen på de udbudte projekter var for lave og huslejeniveauerne der dannede grundlag for beregningerne, ikke kunne opretholdes i fremtiden med alle de lejligheder, der i øjeblikket produceres i stor Aarhus.

Januar 2020

Med venlig hilsen

Poul Thyregod

direktør